Den skinbarlige gru

Click here: => exaluctam.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MjI6IkRlbiB1Ym9kZWxpZ2UgZW5zb21oZWQiO30=


Kan vi se på dem ærligt og vælge dem fra? Også i disse 10 fortællinger, der ellers udmærker sig ved en veltillavet litterær indpakning og en modig fantasi, står klicheerne skulder ved skulder, når først akten nærmer sig. At skabe denne forbindelse mellem dit jeg og din sjæl i det indre er det som den amerikanske psykoanalytiker James Hillman kaldte for soul making. Og når du dedikerer dit værk, stort eller lille, til en Anden vil det være at række ud over dig selv.

Gert Henning-Jensen og Sten Byriel som henholdsvis Andres og doktoren leverer som altid nuancerede og stærkt syngende personer, der er til at tro på. Sidste år udkom hendes første roman, Æslet, den hjertebevægende historie om to små brødres flugt fra Afghanistan til Skandinavien. Nej, det er ligesom i det andet liv - man falder for hendes blik, måden hun smiler på, all that jazz.

Den skinbarlige gru

Er ensomheden et livsvilkår, fordi vi hver især er individer, der aldrig helt kan forstå hinanden? Eller er ensomheden kun en risiko, når vi lukker os inde i os selv, trækker os fra fællesskabet, fordi vi ikke kan eller gider det? Forskerne er uenige og har forskellige opfattelser og definitioner af det, man kan kalde den eksistentielle ensomhed. Niels Jørgen Cappelørn, direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, mener ligesom den danske filosof og ophavsmand til eksistentialismen, at ethvert menneske grundlæggende er ensomt. Selv om det kan indgå i fællesskab med andre, kan det aldrig restløst gå op i et andet menneske. Vi vil altid opleve, at vi er alene i forhold til andre, fordi vi er skabt som enkelte individer, og fordi der altid vil være ting i os selv, sider af os selv, som vi ikke bryder os om, og som andre ikke kan forstå. Ingen kan fuldstændigt sætte sig i en andens sted, siger Niels Jørgen Cappelørn. Når vi forsvarer en form for lighed og selvstændighed, som eksistentialisterne gør det, så varetager vi vores egen sag, og så er følgesvenden ensomhed, mener Erik Schulz. Eksistentialisme handler om individets frigørelse og selvstændighed. Men hvis man altid lærer mennesket i samvær med andre at kæmpe for sit eget og opfatte andre som nogen, der hindrer en i at folde sig ud, så er ensomheden risikoen, siger Erik Schultz. Helt til at komme uden om er den ikke. Og i virkeligheden er ensomheden både et vilkår og et valg. Faktisk kan man ikke træffe store valg, hvis man ikke har lært at leve med sin ensomhed, mener professor, dr. Bo Jacobsen, der både er ansat ved Københavns Universitet og i Amternes og Kommunernes Forskningsenhed. At kunne gå i enrum og med sig selv mærke, hvad man vil, er en livsopgave og en forudsætning for, at man kan træffe de store beslutninger. Hvis ikke man er grundfæstet i sig selv, kommer ens uafklarede forhold til ensomheden til at styre ens liv, og så kan man ikke handle i øjeblikket. Måske forpasser man chancen for at finde kvinden eller manden i sit liv, fordi man ikke tør opsøge hende eller ham, og så kan man gå de næste fem år og være bitter over det, siger Bo Jacobsen. Ifølge Erik Schultz kan man forstå ensomhed i forhold til to forskellige former for menneskeligt samvær. Der er tale om et betingelsesløst samvær, hvor man hjælper hinanden og bruger sin magt og styrke i et fællesskab, når som helst en af parterne er svag og har behov for det. Det er et noget for noget-samvær. Begge former er helt naturlige, men har man ikke mindst ét andet menneske, som man har en communion med, så vover jeg den påstand, at man bliver ensom, siger Erik Schultz. Når vi taler om problemer med ensomhed i dag, skyldes det altså, at vi er sammen i nogle overenskomstlignende forhold? Når vi indgår overenskomstforhold privat, skyldes det, at vi har et ideal om, at vi er lige meget værd. Præcis ligesom på arbejdsmarkedet, hvor vi har overenskomster, og arbejdsgiveren holder øje med, om medarbejderen yder, hvad han skal i forhold til den, og medarbejderen tjekker lønsedlen for at se, om tallet står i forhold til hans ydelse. Men i vores kultur udvikler vi tit vores forhold til kontrakter, som skal sikre os, at vi får lige så meget, som vi giver. Til at begynde kalder vi partneren for »baby« og lever i det, man kan kalde »gensidig agape«. Men efterhånden handler det om, at »nu har jeg vasket op syv gange i træk, så er det din uge«. Den slags ægtepar er tilbøjelige til at snakke forholdet ihjel og overfuse hinanden for ikke at yde nok i forhold til fællesskabet, siger Erik Shultz. I den slags forhold bliver begge parter nemt ensomme, fordi begge har for travlt og bekymrer sig meget om deres eget liv. Ligesom de ældre på plejehjemmet. De kunne, som min bror sagde, »næsten ikke være flere i stuen«, men de gad ikke snakke med hinanden. Det er et godt billede på ensomheden. Den eneste måde at løse ensomheden på er at vende sig selv udad i stedet for indad og finde styrken i de andre og fællesskabet. Og det tør vi, hvis vi har lært det. Man siger, at vi er ensomme, fra vi fødes, men ikke, hvis vi har haft en mor, som har forstået at indgå i communion med os fra første dag. Så har vi tillid til, at vi bliver hjulpet. Det betyder, at man ikke senere hen bliver dybt fortvivlet, fordi man lever et tillidsfuldt liv og er stærk i kraft af fællesskabet. At vi dør alene, er heller ikke en naturlov. Er man troende, dør man alene med Gud, og man kan også dø blandt nogen, man holder af. Men ellers kan man kæmpe lige til dødsøjeblikket for sin egen afgrænsning, siger Erik Shultz. Niels Jørgen Cappelørn, der ud over at være direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret også er præst, mener, at man som kristen har lettere ved at erfare ensomheden og leve med den. Der, hvor Gud er, kan ensomheden heles. Gud gør ensomheden bærlig, fordi vi over for ham kan udtrykke den uforbeholdent. At åbne sig fuldstændigt over for et andet menneske også med alt det negative og vise andre sine dybeste, mørke afkroge og det, man er mest ked af, det er der ikke mange, der gør. Flosklen »det forstår jeg godt« er jeg så træt af. Jeg vil have lov til at insistere på, at du ikke kan forstå mig ned i mindste detalje. Vi er skabt som enkeltindivider og kan ikke sætte os fuldstændigt i en andens sted. Og vi kan heller ikke engang forstå os selv, siger Niels Jørgen Cappel- ørn. Ensomhed er ethvert menneskes grundvilkår, men vi kan godt smelte så intenst sammen med et andet menneske, at ensomheden forsvinder, mener han. Vi kan ikke være i hengivelsen evigt, og det er heller ikke sundt at glemme sig selv og på den måde flygte fra ensomheden. Det er bedre at se den i øjnene og finde ud af, hvordan vi skal leve med den. Gud kan være så utroligt nærværende, men også det nærvær er momentant. Kristeligt er der dette brud mellem os og Gud, som gør, at vi også kan føle os ensomme i forhold til Gud, og det er i sidste ende synden, siger Niels Jørgen Cappelørn. Oplevelsen af ensomhed gør ondt, og derfor flygter vi fra den og skjuler den. Men selv om den eksistentielle ensomhed ofte er usynlig, ser Niels Jørgen Cappel- ørn den dagligt stikke frem i et væld af skikkelser. Hos mennesker, der er meget brovtende. Hos mennesker, der taler som et vandfald for at få fuld opmærksomhed og føle sig til stede. Eller hos mennesker, der træder to skridt tilbage og er meget generte. Vi skjuler vores ensomhed, fordi den ikke er attraktiv, og fordi den kan gøre ondt, mener han. Jeg tror, det hænger sammen med et mindreværd og en ængstelse for at involvere sig i fællesskabet, som jeg er kommet ud over. Ensomheden kan sidde som en nål og prikke i hjertet, så man bliver bange og skynder sig at fylde den med adspredelser. Jeg har valgt at arbejde med den som noget positivt, og kan godt finde på at sige: »Ja, jeg er ensom. « For hvor kommer det krav om, at man ikke må være ensom, fra? Jeg er sammen med mig selv og arbejder meget, og mange vil sikkert sige, at ham Cappelørn, han sublimerer jo og skjuler sin ensomhed. Men hvilken ret har de til at gøre sig til dommer over mit liv? Han lever alene og har fundet en god balance mellem at være sammen med andre og være sammen med sig selv. De stille timer fordybet i bøger og sin forskning er lige så store stjernestunder som dem i hyggeligt samvær med andre. Men jeg har utroligt meget ud af mine enlige timer og har nærmest en hunger efter at være alene, når jeg f. Jeg nyder at sidde og læse og skrive i stilhed og værner om min ensomhed, fordi jeg har brug for den. Jeg tager ikke telefonen, hvis den ringer, og så må folk lægge en besked, så skal jeg nok ringe tilbage. Men man kan ikke forvente, at jeg står på pinde, lige når andre har behov, siger Niels Jørgen Cappelørn. Ensomhed er mange ting. Den kan være nydelsesfuld og smertefuld. Den værste form er følelsen af ikke at være samtidig med sig selv, mener han. Den ensomhed kan opstå i forbindelse med f. Da jeg kom udenfor sang fuglene ikke mere, og bladene på træerne var ikke grønne. Senere viste det sig heldigvis, at knuden var en godartet syste. Men indtil da efterlod det en føle af at være i livet og alligevel ikke at være det. Man kan fortælle andre om det, og de kan udtrykke deres deltagelse, men de kan ikke gå ind og tage vores lidelse på sig. Det kan kun Kristus. Aleneværen kalder psykologen Bo Jacobsen den form for ensomhed. Det er erkendelsen af, at vi i afgørende stunder er alene her i verden, uanset hvor gode relationer vi har. Vi sejler uden for fællesskabets båd i vores egen lille jolle. Den mere almene følelse af ensomhed er den, som rammer os i glimt, når vi er alene, men i lige så høj grad, når vi er sammen med andre, forklarer Bo Jacobsen. Og det er en særlig mangelvare i storbyen, hvor man mødes på cafeer og i biografer, men hvor udvendigheden i kontaktformen gør det svært at få etableret en mere varig kontakt. Det har slået mig, hvor mange unge, der kun har overfladiske relationer og ikke har kæreste eller tætte venner. Det er et samtidsproblem, som man nok bør bemærke, siger Bo Jacobsen. Jo ældre man bliver, jo bedre udvikler man forhåbentligt evnen til at rumme ensomheden. I virkeligheden er det ligesom med matematik. Det er noget, der kan læres, men nogle har let ved det, og andre må slide sig til et godt resultat, mener Bo Jacobsen. Det kræver, at man kan sidde alene i en stol eller gå i en skov eller på en strand og kigge på verden. Ældre snakker højt med sig selv, men man kan nøjes med at have en indre dialog med sig selv. Først når man erkender de følelser i sig selv, kan man reflektere over dem og handle ud fra dem. At lære at omgås sin ensomhed er en livsopgave, men det optimistiske budskab er, at det kan man udvikle. Det gælder både evnen til at få hurtig kontakt på gaden eller i andre sociale sammenhænge og evnen til at intensivere kontakten. Det er i begge tilfælde et spørgsmål om at turde løbe en risiko, og det tør man, hvis man er funderet i sig selv, siger Bo Jacobsen.

Det er derfor jeg skriver at det er en bevidst proces. Der, hvor Gud er, kan ensomheden heles. Betydelige rigdomme Som i det andet storværk af Berg, Lulu fra 1935 - komponistens dødsår - rummer partituret for stort orkester med hele den tyrkiske musik betydelige rigdomme. Kaptajnen synges af Bengt-Ola Morgny skingert foregribende alverdens grønt lysende vanvid. Det har slået mig, hvor mange unge, der kun har overfladiske relationer og ikke har kæreste eller tætte venner. Ensomheden kan være en ren abstrakt, eksistentiel, filosofisk tanke. Ultimativ ydmygelse Der er tale om nogle frygteligt vanskelige partier, som Den Kongelige Operas stab klarer på smukkeste vis. Også når vi håber og tror, at det er slut med vores søgen. Kan du høre dit hjerte slå? Måske forpasser man chancen for at finde kvinden eller manden i sit liv, fordi man ikke tør opsøge hende eller ham, og så kan man gå de næste fem år og være bitter over det, siger Bo Jacobsen. Og hvorfor ikke, hvorfor ikke læse. Vi kan ikke være i hengivelsen evigt, og det er heller ikke sundt at glemme sig selv og på den måde flygte fra ensomheden.